Motion med høfeber og astma

En aktiv hverdag med pollenallergi, høfeber og astma er mulig, hvis du er velbehandlet.

Drømmer du om at få pulsen op ved at gå, cykle eller løbe, selvom pollensæsonen er på sit højeste? Så er det muligt for de fleste. For pollensæsonen behøver ikke være en hindring for en aktiv hverdag, hvis man er velbehandlet og følger en række gode råd.

Melder fra til sport

En tidligere undersøgelse af Astma-Allergi Danmark viser, at 4 ud af 10 pollenallergikere oplever, at allergien påvirker deres livskvalitet negativt.

Det gælder især det sociale liv, hvor danske pollenallergikere til sammen har meldt fra til sport op imod en million gange i løbet af en pollensæson.

Læs også: Hold dig aktiv i pollensæsonen

Hold øje med symptomer

Når man skal være aktiv i pollensæsonen, er det derfor vigtigt at være opmærksom på symptomer som fx kløende øjne, løbende næse, hoste og vejrtrækningsbesvær. Det er her vigtigt at gå til lægen, hvis man mærker symptomer.

For de fleste kan heldigvis det meste, hvis de er velbehandlede.

Læs også: Sådan reagerer kroppen på pollenallergi

Pollenallergi kan give både høfeber- og astmasymptomer

Høfeber viser sig typisk ved, at man nyser, næsen løber og øjnene klør. Og høfeber, som ikke er velbehandlet, kan udvikle sig til astma. Astma viser sig som oftest ved vejrtrækningsbesvær, hoste og trykken for brystet.

Læs også: Dårlig form eller pollenrelateret astma?

 

Medlemskab for dig

Har du pollenallergi, høfeber eller astma, står du ikke alene. Mere end en million danskere lever nemlig med pollenallergi. Heraf har 30 procent af dem også astma.

Astma-Allergi Danmark er din medlemsforening.

Vi ved, at en hverdag med pollenallergi har sine udfordringer. Derfor udvikler vi i fællesskab med vores medlemmer aktiviteter, som er en hjælp til din hverdag. Fx Dagens Pollental og Høfeberskolerne.
 


Det koster 225 kroner årligt

Særligt for medlemmer i maj 2019

  • Alle nye medlemmer deltager i lodtrækningen om tre Garmin løbeure.
  • Alle nye og eksisterende medlemmer får 15 procent rabat i sportsforretningen LØBEREN* i anledningen af forårets Snot or not-kampagne.

*Tilbuddet varer hele maj måned og gælder alle produkter (minus energiprodukter, elektronik og i forvejen nedsatte varer). Køb både online og i LØBERENs butikker over hele landet: Esbjerg, Hillerød, København, Lyngby, Roskilde, Vejle, Aalborg og Aarhus.

Læs mere om medlemskab og fordele her
Hvorfor er Snot or not-kampagnen vigtig?

Få hjælp til din pollenallergi
Vær med på Team Astma-Allergi Danmark
Vi støtter kampagnen