Derfor er Snot or not-kampagnen vigtig

En aktiv hverdag med pollenallergi, høfeber og astma er mulig for de fleste, når man er velbehandlet. Det sætter Astma-Allergi Danmark fokus på med kampagnen Snot or not.

Har du pollenallergi? Så har du måske også astma. Astma-Allergi Danmark sætter i maj måned fokus på sammenhængen mellem pollenallergi og astma – en sammenhæng, som de færreste er klar over. Det sker igennem oplysning, rådgivning og en række aktiviteter, hvor du kan være med.

Rådgivning om et aktivt liv med pollenallergi

Årets Snot or not-kampagne sætter fokus på, at det er muligt at have en aktiv hverdag med pollenallergi, høfeber og astma, når du er velbehandlet.

For allergi, høfeber og astma behøver ikke være en hindring for at være fysisk aktiv, selvom pollensæsonen er på sit højeste. Hold dig aktiv i pollensæsonen ved at følge en række gode råd fra Astma-Allergi Danmarks Rådgivning.

På World Asthma Day den 7. maj 2019 kan du også kigge forbi sportsforretningen LØBEREN i København, hvor du kan møde Astma-Allergi Danmarks Rådgivning. Rådgivningen står klar til at besvare alle dine spørgsmål om fysisk aktivitet, pollenallergi, høfeber og astma.

Læs også: Mød vores Rådgivning den 7. maj

Deltag i Team Astma-Allergi Danmark

Du kan også være med på Snot or not-kampagnens Team Astma-Allergi Danmark og gennem din egen træning vise, at fysisk aktivitet er muligt i pollensæsonen.

Hver deltager laver en online indsamling til fordel for Astma-Allergi Danmark. Som deltager får du blandt andet en træningsbluse og fri crossfit- eller yogatræning i maj og juni 2019.

Læs også: Vær med på Team Astma-Allergi Danmark

Find en klinik nær dig

En lang række klinikker og sygehusafdelinger over hele landet deltager i Snot or not-kampagnen og har i maj måned ekstra fokus på pollenallergi, høfeber og astma. Spørg altid om gode råd og vejledning om pollenallergi, høfeber og astma når du er hos lægen.

Læs også: Find information i dit nærområde

 

Medlemskab for dig

Har du pollenallergi, høfeber eller astma, står du ikke alene. Mere end en million danskere lever nemlig med pollenallergi. Heraf har 30 procent af dem også astma.

Astma-Allergi Danmark er din medlemsforening.

Vi ved, at en hverdag med pollenallergi har sine udfordringer. Derfor udvikler vi i fællesskab med vores medlemmer aktiviteter, som er en hjælp til din hverdag. Fx Dagens Pollental og Høfeberskolerne.
 


Det koster 225 kroner årligt

Særligt for medlemmer i maj 2019

  • Alle nye medlemmer deltager i lodtrækningen om tre Garmin løbeure.
  • Alle nye og eksisterende medlemmer får 15 procent rabat i sportsforretningen LØBEREN* i anledningen af forårets Snot or not-kampagne.

*Tilbuddet varer hele maj måned og gælder alle produkter (minus energiprodukter, elektronik og i forvejen nedsatte varer). Køb både online og i LØBERENs butikker over hele landet: Esbjerg, Hillerød, København, Lyngby, Roskilde, Vejle, Aalborg og Aarhus.

Læs mere om medlemskab og fordele her
Vær med på Team Astma-Allergi Danmark
Få hjælp til din pollenallergi
Bliv klog på motion med allergi eller astma
Vi støtter kampagnen