Navigation Navigation

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Pollensæsonen begrænser mange i at dyrke sport

Mange undgår at være fysisk aktive, når pollensæsonen raser. Men det er ikke nødvendigt, hvis blot man velbehandlet. Med kampagnen Snot or not skaber Astma-Allergi Danmark opmærksomhed om sport, høfeber og astma.

Op mod 1 million danskere er ramt af høfeber der skyldes pollenallergi, og mange af dem døjer med svære symptomer i pollensæsonen.  Mange er så hårdt plaget, at de fx helt undgår at dyrke sport eller være i naturen, når pollentallene er høje.

I en undersøgelse foretaget af Astma-Allergi Danmark svarer over halvdelen af de adspurgte pollenallergikere, at symptomerne har forhindret dem i at gøre bestemte ting – fx socialt samvær og fysisk aktivitet.

 

Det er ærgerligt, at pollenallergi forhindrer så mange i at have en god, aktiv hverdag med masser af sport i pollensæsonen. Det er vigtigt at kende symptomer på pollenallergi, for de fleste kan heldigvis det meste, hvis de er velbehandlede

- Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark

Læg mærke til alle symptomerne

Astma-Allergi Danmark lancerer nu kampagnen Snot or not, der i hele maj måned skal sprede budskabet om, at pollenallergi ikke kun kan medføre symptomer fra øjne, næse - men også fra lungerne. Og sporten får et særligt fokus i løbet af kampagnen.

Hvad mange ikke ved er nemlig, at høfeber og astma hænger tæt sammen. 30% af alle med høfeber har også astma. Mange får ikke den rette behandling, fordi de ikke er klar over sammenhængen. Og så er det, at pollenallergien kan skabe unødvendige begrænsninger.

Astma-Allergi Danmark anbefaler, at man taler med sin læge om de symptomer, man oplever. Derudover er der en masse gode råd, man kan følge, hvis man vil holde fast i sin aktive livsstil i pollensæsonen. Se dem og få mere fakta om høfeber og astma i slideren nedenfor.

 

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Derfor er kampagnen vigtig

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Få rådgivning om allergi og astma